Farvandet omkring Sejerø byder på de fineste spisefisk, der findes i Danmark, bl.a. pighvar, søtunge, multe, stenbider, ørred, rødspætte, torsk, skrubbe, makrel og hornfisk.

Der er mange, der dyrker fluefiskeri med stor entusiasme på Sejerøs kyst, og de får ofte en herlig fight med et stykke sølvtøj.

Navnlig i efteråret er der store chancer for at fange havørred fra kysten.

Hvis man ønsker at fange fladfisk – eller hvis heldet er med én – pighvar, så er det nemmest selv at stampe sine sandorme, som også giver det bedste udbytte.

Hytterne på campingpladsen ligger tæt ved fiskepladserne, og de er velegnet til lystfiskere – som både har mulighed for at tilberede fangsten eller fryse den ned til hjemturen.

Fiskekonkurrencer efterår

Sejerø Camping afholder løbende fiskekonkurrencer, hvor Restaurant Sejerøs dygtige kokke vil kræse om fiskerne, når de kommer hjem med dagens fangst.

Arrangementerne forløber således:

Indkvartering vil ske løbende om fredagen på Sejerø Camping, Sejerøvej 3.

Der vil være introduktion kl. 20:30 i restauranten.

Fredag aften vil der blive serveret aftensmad.

Lørdag bliver der serveret morgen-, middags- og aftensmad.

Lørdagsmenuen kommer til at bestå af helstegt vildsvin med lækker garniture.

Søndag er der morgenmad.

Nattefiskeriet på øen kan byde på pighvar, rødspætte og skrubbe.

Pris pr. person

kr. 1.350,-

Beløbet dækker indkvartering i 4-mands hytter, 2 x morgenmad, 1 x frokost og 2 x aftensmad.

Skriv eller ring for flere oplysninger på sejeroe@sejeroe.dk eller via tlf. 2326 7336.

Husk at reservere Sejerøfærgen i god tid.

Pighvar fanget på Sejerøs nordkyst i efteråret  – 70 m fra land.

Den 14. oktober dagen før Sejerø Campings ørredkonkurrence
fangede Michael en flot ørred på næste 4 kilo – surt konkurrencen ikke var startet

 

Lars Bille med sin 2,2 kg ørred taget ved Skagelse Hug

Mads Skov Hansen fangede dagens største ørred på på 1,8 kg

Peter fangede dagens største ørred på 3,1 kg

Afterfishing ved Åsen efter en vellykket fiskedag.
Øllet er koldt og pølserne er på grillen og bålet er dejligt varmt!