Sejerø Camping - stedet man mødes

 

 

I henhold til Campingreglementet, skal alle campingvogne, der står på campingpladserne kunne identificeres.

Det betyder, at campingvognene enten skal være registreret i henhold til dansk eller udenlandsk færdselslov (dvs. at en campingvogn lovligt skal kunne kobles på et køretøj og lovligt kunne køre fra en campingplads til en anden campingplads i hjemlandet), eller de skal være registreret med Campingrådets ID-nr. (den grønne plade).

ID-plader
ID-pladen købes på campingpladsen når gæsten ankommer. ID-pladen skal herefter placeres bag på campingvognen, hvor nummerpladen normalt bliver placeret.

Årsmærke
Alle ID-plader der sidder på campingvogne skal påklæbes et årsmærke. Mærket er gyldigt i det påtrykte kalenderår, og det er kun Campingrådets årsmærke, der er gyldigt. På de eksisterende plader klæbes mærket oven på det mærke, der i forvejen sidder på pladen.

Hvis campingvognen flyttes fra campingpladsen
Hvis en campingvogn med en ID-plade med gyldigt årsmærke flyttes fra en campingplads til en anden, kan pladen blive siddende på campingvognen.

Hvad koster ID-pladen og årsmærket?
I 2015 koster en ID-plade kr. 480,00 inkl. moms og inkl. årsmærke, og et årsmærke koster kr. 150,00 inkl. moms. ID-pladen med årsmærke eller årsmærket købes hos lejrchefen.


Alle henvendelse i øvrigt om ID-nr.-ordningen skal rettes til lejrchefen, der har ansvaret for, at ordningen og gældende lovgivning overholdes.

Tilbage
 


Sidst redigeret den 27. juni 2017
  
 Redigeret den 27-06-2017